At dø i meditation | Ole Stjernholm - Martin Ehrensvärd | Kieli: Tanska

Døden er noget af det, mennesker tænker mest på – men gør mindst ved. Taget i betragtning, hvor meget vi gennem medierne dagligt bombarderes med død og lidelse, er det umuligt at undgå at forholde sig til døden. Med mindre man har et forstenet hjerte, gør det også ondt, hver gang endnu en sultkatastrofe rammer Afrika, en kat bliver kørt over på vejen, tørke rammer fattige områder, eller endnu en meningsløs krig begynder. Men sådanne indtryk gør det ikke let at få et naturligt forhold til døden. Det samme er tilfældet med moderne vesterlændinges måde at dø på, fordi snart sagt alle dødsprocesser foregår under lægelig behandling på et hospital eller under lignende forhold. Går man bare 200 år tilbage i tid, kom ethvert barn før eller siden til at se olde- eller bedsteforældre ligge på deres dødsleje, og antageligt har emnet ikke i samme grad været omgærdet af tavshed og unaturlighed. Når død og ødelæggelse dukker op i medierne, skulle man tro, at man var uden indflydel