Prolegomena tulevaa metafysiikkaa varten, joka voi esiintyä tieteenä | edge | Kieli: Tanska

Da Immanuel Kant (1724-1804) i 1781 udsendte sin store kritik af den rene fornuft, var der
længeganske stille omkring hans ellers ambitiøse projekt, hvorfor han gav sig til at gennemskrive og formidle substansen i sin erkendelseskritik på ny - og det blev til Prolegomena, der af samme grund ofte regnes for en populær udgave af ´Kritikken´. Der er nu stadig tale om vanskelige distinktioner og krævende argumenter - analytiske vs. syntetiske sætninger, apriori vs. aposteriori, anskuelsesformer og forstandskategorier - men man når trods alt hurtigere frem til den skelnen mellem ´tingen i sig selv´ og ´tingen for os´, da kan holde luftig spekulation (der i sidste ende baserer sig på tro og antagelser) på afstand af videnskabelig, sikker erkendelse. Desværre forvirrer Kants brug af begrebet ´metafysik´, idet han knytter det til den videnskabelige omgang med ´tingen for os´ - det vi ved og kan vide noget om - og ikke lader det betegne spekulative systemer og mere eller mindre religiøse

konstrukt