Tammikuu + | Klaus Rifbjerg | Kieli: Tanska

I forlængelse af sidste forårs dagbogslignende udgivelse Dag efter dag skriver Klaus Rifbjerg også her i Januar + om de tanker og emner der melder sig mens tiden går i en given periode i Danmarks og verdens historie. Skarpt veloplagt og uden omsvøb siger han hvad han mener. På bogens bagside skriver han: Forleden sagde en god ven der er i samme aldersklasse som jeg at nu går tiden så stærkt at man knap kan nå at få sokkerne af før man skal have dem på igen. Men tiden forsvinder ikke og vil man have fat i noget af den må man stikke gaflen i og holde fast. Det gælder også i den tidlige vinter og det svagt spirende forår hvor fuglene leder efter frit vand og flyver i alle retninger. Det kan virke som rådvildhed men er sikkert en del af det mønster som også de uden vinger reagerer på. Optakten til 2012 var kaotisk SF og S agerede som havde de for længst meldt sig ind i Venstre og er det fint med konsensuspolitik kan den også virke som bedøvende nervegas. Imens brænder verd