Vastarinta 1944-1945 | Niels-Birger Danielsen | Kieli: Tanska

Tanskan miehityksen aikaista vastarintaa käsittelevän vaikuttavan teoksen neljännessä ja viimeisessä niteessä päästään sodan viiden pitkän vuoden dramaattiseen loppuun. Niels-Birger Danielsen kokoaa yhteen teoksen aiempien niteiden langat ja tekee oman johtopäätöksensä Tanskan historian väkivaltaisesta luvusta.

Draaman viimeinen näytös alkaa kesällä 1944, jolloin vastarintaliikkeen ja Gestapon ja erityisesti Saksan poliisin tanskalaisten kätyreiden välinen kamppailu kärjistyy raa'aksi. Vapaustaistelijoiden likvidoinnit ja toisaalta kostomurhat ja Schalburgin murhat kärjistyvät ilkeäksi kierteeksi, jonka katkaisee vasta Saksan antautuminen toukokuussa 1945. Erityisesti Kööpenhaminassa vallitsee viimeisen vuoden aikana sisällissodan kaltainen tila, ja saksalaisten tanskalaista poliisia vastaan 19.9.1944 toteuttaman toimen jälkeen siviiliväestön muiden vaarojen lisäksi on vallalla läpitunkeva rikollisuus.

Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om
etstrengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.

Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.