Pimeyden olennot | Kåre Johannessen | Kieli: Tanska

Middelalderens verden var fuld af alle mulige sære og uhyggelige væsener. En af årsagerne var, at man med den begrænsede viden, man havde, måtte forsøge at forklare det uforklarlige, som når nogen forsvandt, og når verden var skræmmende, truende eller farlig. Alle de navnløse rædsler måtte have en form og blive mere konkrete. Alene det at sætte navn på en trussel, gør den måske en smule mindre skræmmende. I middelalderen troede man fuldt og fast på drager, griffer, varulve, elverfolk, lygtemænd og en lang række andre mærkværdigheder.Kåre Johannessen har studeret middelalderens dunkle fantasifostre og mener, at de kan lære os en vigtig lektie. Mange af gespensterne har nemlig deres helt egen, særlige rod: Kirkens spøgelser var født af bekymringen for at miste autoritet, bondebefolkningens lygtemænd af angsten for at få stjålet deres jord, og de gamle nordboere manede gengangere op af frygten for konflikter og sammenstød. Monstrene afspejler vores største frygt. De viser os, hvad